Bergiafonden blev stiftet i 1990 i Nivaa.
Bestyrelsen består af 5 medlemmer, der udpeges af Foreningen for
Boghaandværk, Danmarks Kunstbibliotek, Selskabet til Udgivelse af danske
Mindesmærker og Nivaagaards Malerisamling; et bestyrelsesmedlem udpeges
af bestyrelsen.
Bergiafonden kan yde støtte til:
- Videnskabelige undersøgelser og udgivelser af afhandlinger med henblik på
- Bygningskunst og kunsthåndværk (herunder arbejdslegater).
- Forsikringsvidenskabelige og forsikringstekniske formål (herunder arbejdslegater).
- Mindre istandsættelser mv. af betydning for dansk bygningskunst
- Nivaagaards Malerisamling
Fonden kan også i meget begrænset omfang yde støtte til andre almennyttige og velgørende formål.
Der foreligger ikke et særligt ansøgningsskema. Der opfordres til at læse fondens uddelingspolitik og persondatapolitik
I ansøgningen om støtte redegøres for:
- projektets karakter (højst to sider), formål og målgruppe
- overordnet tidsplan
- budget i hovedtal
- curriculum vitae (højst to sider) og eventuel publikationsliste som bilag
Ansøgninger skal indeholde oplysning om, hvorvidt der er søgt, eller vil blive søgt, om støtte fra anden side, og i givet fald fra hvem.
Kortfattede, uddybende bilag kan vedlægges.
Ved ansøgninger om tilskud til bogudgivelser ønskes:
- så vidt muligt beskrivelse af og forslag til den grafiske udformning
- antal illustrationer
- forlag
- forlagskalkule
- forventet udgivelsestidspunkt
Der opfordres til at overveje, om støtte skal søges af forfatteren eller forlaget. Det skal fremgå tydeligt af ansøgningen, hvem der er ansøger.
Manuskripter eller publikationer ønskes ikke medsendt, men bestyrelsen forbeholder sig ret til at kunne rekvirere disse til gennemsyn.
Det påhviler ansøgeren at informere fondsrådgiveren, hvis der modtages anden støtte i den periode, ansøgningen henligger til behandling og indstilling i Bergiafonden.
Skriftlig ansøgning om støtte indsendes til Bergiafondens fondsrådgiver senest den 1. marts og den 1. oktober.
Ansøgningen indsendes digitalt med ansøgning og bilag som én samlet pdf-fil til fondsrådgiveren på bergia@bergiafonden.dk. Særlige bilag, der ikke kan sendes via e-mail, kan sendes per post til fondens administrator på nedenstående adresse.
Ansøgere vil få besked om, at ansøgningen er modtaget.
Ansøgninger, der falder inden for fondens vedtægter, behandles normalt af bestyrelsen i april og november.
Besked om eventuel støtte meddeles ansøgeren af fondens administrator, når ansøgningen har været behandlet af bestyrelsen; øvrige meddelelser gives af fondsrådgiveren. Afslag begrundes ikke.
Spørgsmål vedrørende ansøgninger kan rettes til fondsrådgiveren på mail eller telefon.
Fondsrådgiver
Arkitekt MAA, BA i kunsthistorie Dorthe Bendtsen
Telefon 51 51 88 94
Administrator
Advokat Jakob Grøndahl
Store Kongensgade 77
1264 København K
Bergiafonden støtter hvert år en række formål. Uddelinger foretages inden for de i vedtægterne angivne rammer, som fastlagt af fondens bestyrelse. Bergiafondens uddelingspolitik kan hentes her.
Bergiafondens persondatapolitik kan hentes her.